Fakta om Strandhøj

Plejehjemmet Strandhøj er smukt beliggende lige ud til Øresund. Strandhøj kendetegnes ved en positiv stemning, en god tone og et fagligt dygtig personale

Moderne boliger

50

Boligdelen omfatter 38 plejeboliger for plejekrævende ældre og handicappede,
samt 12 plejeboliger i en skærmet enhed for demente.

Der er fælles opholdsrum med egne køkkener i hver enhed

Hverdagen på Strandhøj

På Strandhøj bestræber vi os på at skabe et hverdagsliv, hvor samarbejdet med dig og din familie er i fokus.
Livet skal leves med respekt for den enkelte og i samkvem med andre.
Strandhøj kendetegnes ved en positiv stemning, en god tone, fagligt dygtigt personale, der er stolte af deres arbejde, og beboere der trives.

I centerbygningen findes en hyggelig og velbesøgt café med udsigt over vandet. Vi har flere områder fordelt ud over plejehjemmet, hvor man kan trække sig tilbage med familie og venner og få det frirum, som man også har brug for en gang imellem.
Vi har desuden et dagcenter med tilbud om træning og aktiviteter for beboere og brugere fra eget hjem, samt areal til brug for selvtrænere, plejehjemsbeboere og dagcentergæster

Vi har sansehaver, sanserum, terrasser, kunst og meget mere. Strandhøj har desuden egen bus og rickshaw cykel.

Vision 2030 sætter retningen for kommunens arbejde det næste årti.

Vision 2030 blev besluttet af Byrådet i juni 2019 og afløser Vision 2020. Med vision 2030 vil Helsingør Kommune være en bæredygtig kommune, hvor vi skaber de bedste rammer for, at vi kan leve og udleve det liv, vi ønsker sammen.

Vision 2030 indeholder fem strategiske satsningsområder, som er pejlemærker frem mod 2030:

  • Vi skaber attraktive uddannelsesmiljøer.
  • Vi udvikler levende bysamfund og aktive rum med udfoldelsesmuligheder.
  • Vi åbner muligheder for fællesskaber, der øger livskvaliteten.
  • Vi markerer os lokalt, nationalt og internationalt gennem et stærkt kulturliv.
  • Vi styrker vores natur, træffer bæredygtige valg og handler klimavenligt.

Læs mere om vision 2030