Fakta om Strandhøj

Plejehjemmet Strandhøj er smukt beliggende lige ud til Øresund, Strandhøj kendetegnes ved en positiv stemning, en god tone og et fagligt dygtig personale.

49 moderne boliger

Boligdelen omfatter 38 plejeboliger for plejekrævende ældre og handicappede, samt 11 plejeboliger i en skærmet enhed for demente.   Der er fællesopholdsrum med egne køkkener i hver enhed. 

Gode toner i ældreplejen

Leve-bo konceptet sætter meningsfyldte aktiviteter og medindflydelse på egen hverdag i fokus.                                                                        

Livlighed, fællesskab og omsorg

Strandhøj kendetegnes ved en positiv stemning, en god tone, fagligt dygtigt personale, der er stolte af deres arbejde, og beboere der trives.

Mulighed for oplevelser

I centerbygningen findes en hyggelig og velbesøgt café med udsigt over vandet. Et dagcenter, med tilbud om træning og aktiviteter for beboere og brugere fra eget hjem. En træningssal der er helt unik, og som giver lyst til træning og motion. Sansehaver, sanserum, terrasser, kunst og meget mere. Strandhøj har egen bus og tandemcykel.

Visioner og Strategier

I 2012 fik Helsingør Kommune en ny vision, som frem mod 2020 sætter retningen for Helsingør Kommune. Visionen er blevet til i samarbejde med medarbejdere,

Vision og værdier

Helsingør kommunes vision blev udarbejdet juni 2012.

Strandhøj arbejder løbende med visionen. Vi skaber et aktivt liv for vores beboere i nogle smukke og inspirerende omgivelser. Aktiverende pleje og forebyggende indsatser er vores omdrejningspunkter.

For os er især leve-bo miljøet et fokuspunkt, idet det skaber rammerne for et hverdags liv med omsorg, nærhed og tryghed for beboerne. 

Strandhøj kendetegnes ved en positiv stemning, en god tone, fagligt dygtigt personale der er stolte af deres arbejde.

Her kan du læse om strandhøjs værdier og visioner 

Leve- bo koncept

På Strandhøj arbejder vi ud fra leve-bo miljø konceptet, hvilket betyder at borgeren medinddrages i hverdagens aktiviteter, under hensyn til individuelle ressourcer og interesser.

Vi bestræber os på  at skabe et hverdagsliv hvor beboerne har indflydelse på eget liv, herunder de forskellige vaner og samværsformer der har betydning for den enkelte. Den varme mad bliver tilberedt i vores cafe, resten af maden tilberedes i enhederne og vi gør spisetiden til en hyggestund. Livshistorien er et vigtigt redskab til at tilgodese den enkeltes ønsker og behov.

Udover at skabe et rart og trygt hjem for beboerne, har vi også et tilbud om et aktivt udeliv. En velbesøgt café, blomstersalg, tøjsalg, biograf, sansehaver og aktiviteter der alt sammen er med til at skabe mulighed for at mødes og være sammen med andre. 

Pleje og omsorg

Hjælp til personlig pleje bliver planlagt i samråd med den enkelte. Aftaler og tider er nedskrevet i en elektronisk omsorgsjournal, hvor kun det personale der er tilknyttet Strandhøj har adgang til.

Der tilbydes bad en gange ugentlig.

Alle beboere har tilknytte en kontaktperson, som varetager den overordnede planlægning og sikrer at den pleje der udføres er i overensstemmelse med beboerens ønsker.

Boligdelen

Plejehjemmet Strandhøj blev ny opført september 2002. Bebyggelsen består af to selvstændige enheder, en boligdel og en centerdel.

Boligdelen er ejet af boligselskabet Nordkysten.

Boligdelen omfatter 2 boligtyper:

38 plejeboliger for plejekrævende ældre beboere på Gylfesvej 17 A og B
11 plejeboliger i en skærmet enhed for demente beboere i en selvstændig bygning på hjørnet af Gylfesvej 25/Stokholmsvej 2 D. (Lille Strandhøj)

Oversigtstegning over boligen Strandhøj

Oversigtstegning over boligen lille Strandhøj

Centerdelen omfatter centerbygningen og den gamle røde villa. 

Centerdelen indeholder:

  • Dagcenterfaciliteter til beboere og 25 borgere fra eget hjem.
  • Trænings- og aktivitetslokaler
  • Café
  • Personalefaciliteter
  • Administration

Den gamle villa indeholder: 

  • Hjemmeplejens kontorer
  • Mødelokaler
  • Omsorgstandplejen
  • Varmemesterens kontor

Personalet

Plejehjemmet Strandhøj har omkring 70 ansatte.

Personalet i enhederne er uddannet Social-og sundhedshjælpere samt Social-og sundhedsassistenter. Desuden har vi en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut som alle er tilknyttet hele Strandhøj. I Cafeen er der ansat ernæringsassistenter. Husassistenter står for rengøring i enhederne og i centerdelen. Derudover er der tilknyttet faste vikarer og vi er undervisningssted for en række elever.

Strandhøj hører under Helsingør kommune, Center for Sundhed og Omsorg.

Vores kendetegn er:

  • Vi sætter borgeren i centrum
  • Vi har fokus på hjælp til selvhjælp
  • Vi har en høj faglighed
  • Vi har en god og ligeværdig kommunikation med borgerne og deres pårørende

 Personalet er løbende på kompetenceudviklende kurser. Der er fast undervisning i brand og førstehjælp.

Strandhøjs historie

Strandhøj har virket som kommunalt plejehjem siden 1954, men er kendt langt før som Frk. Justesens kur - og hvilehjem.

Strandhøjs ældste bygning er fra 1902, og det vides, at der blev foretaget udvidelse i 1932 – 1933. Kurstedet var forbeholdt den tids (1930érnes) ”fine” mennesker, det vil sige for eksempel direktører, grosserer og skuespillere. Her var mulighed for behandlinger og medicinske bade, så de friske og raske kunne vende tilbage til deres bopæl i København. 

Under 2. verdenskrig 1940 – 1945 bistod man mange forfulgte, ved at have dem boende på Strandhøj under falsk navn. Da jødeforfølgelsen indtraf, var man med til at gemme jøderne i skoven, indtil de kunne komme til Sverige. I årene efter krigen tog de mere velhavende københavnere stadig på pension hos frk. Justesen.

Men tiderne ændrede sig, og frk. Justesen blev ældre, så hun tilbød i 1953 sognerådet i den daværende Tikøb Kommune, at de kunne købe Strandhøj for den favorable sum af 300.000 kr. inklusive indbo.

Da der samtidig lå et plejehjem i Tikøb, som skulle nedlægges, gik man ind på at købe Strandhøj, åbne det som aldershjem og overflytte beboerne fra Gurrelund, hvilket skete den 1. april 1954.

I 1956 blev Strandhøj udbygget med fløjen, der blev kaldt Gammel afdeling.

I 1992 blev Døgnplejen (Hjemmeplejen) og det daværende plejehjem integreret. Endnu engang blev der bygget om, og også aktivitets- og træningsafdelingen blev indrettet med henblik på at modtage dagcentergæster fra lokalområdet.Umiddelbart var en del af boligerne utidssvarende, og Byrådet besluttede at udbyde Strandhøj til salg.

I 1998 købte Espergærde Andelsboligforening størstedelen af Strandhøj.

I maj 1999 blev Strandhøj rømmet for beboere og personale, der alle flyttede til det nyetablerede Plejecenter Montebello i Helsingør – en stor del af hjemmet blev revet ned og kun den gamle villa bevaret. Den 1. august 2002 kunne det ny og moderne Strandhøj tages i brug med 50 boliger, hvoraf de 12 boliger, Lille Strandhøj, ligger på hjørnet af Stockholmvej og Gylfesvej. Lille Strandhøj er for demente borgere der har brug for en mere skærmet bolig.

1. maj 2003 ophørte integreringen mellem Hjemmeplejen og plejehjem. Strandhøj er nu ”sin egen”, med Gitte Just som plejehjemsleder.



Plejehjemmet Strandhøj

Gylfesvej 17 C

3060 Espergærde

Mail: strandhoej@helsingor.dk

Tlf.: 49 28 13 00